»Man sidder med en fornemmelse af, at selv hvis man ringer for at få oplyst Aros' åbningstider, vil svaret lyde: »Jeg skal henvise dig til bestyrelsesformanden.« Nærmest al kommunikation - uanset tema - går pludselig gennem ham«
Det pågældende bestyrelsesformand, som Jyllands-Postens JP Aarhus-redaktør, Jacob Haislund, refererer til, er naturligvis Carsten Fode, som er formand for bestyrelsen på kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Det er jo langt fra nogen hemmelighed, at ARoS har været en stor del af mediebilledet, siden det blev klart, at der foregår forskellige uacceptable ting inden for museets mure.
Og som enhver ved, har disse begivenheder ført til, at Erlend Høyersten, museets direktør, har opsagt sin stilling sidst i juni og med omgående effekt.
Langt om længe bliver hele hændelsesforløbet og ikke mindst formidlingen nu kritiseret - og endnu en gang, som så ofte før, er det Jyllands-Posten, der slår i bolledejen.
Jacob Haislund tilføjer blandt andet i sin kritik: »Lad os ikke håbe, at den tavshed, som flere aktører har demonstreret omkring Aros i den seneste uge, bliver retningsgivende for, hvordan sagen skal udfolde sig herfra. Carsten Fode har været fint tilgængelig, men fuldt belyst er forløbet ikke, og hverken medarbejderne, kulturforbrugerne eller aarhusianerne kan være tjent med de ubesvarede spørgsmål, som står tilbage«.
Jeg er helt på bølgelængde med Jacob Haislund. En sag bliver ikke mindre kritisabel eller betændt ved at detaljer hemmeligholdes for offentligheden.
Tværtimod giver det næring til diverse konspirationsteorier baseret udelukkende på rygter. Og dem florerer der mange af i især Aarhus, er jeg sikker på.
