mandag den 13. juni 2022

Første spadestik til 'The Next Level' på ARoS

 

The Dome' her illustreret af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, der er involveret i projektet ligesom de  i sin tid tegnede ARoS (pressefoto: ARoS)

Onsdag d. 15. juni kl 15.15 foretages det første spadestik til det projekt på ARoS, der overordnet har fået navnet 'The Next Level'. 

Det centrale miljø i denne tilføjelse af museet hedder 'The Dome' og er, som navnet antyder, et cirkulært rum med en lofthøjde på 15 meter og en diameter på 40 meter

Projektet er udviklet af den verdensberømte amerikanske kunstner James Turell (f. 1943), og det hele har været planlagt i årevis, og blev første gang introduceret af museets daværende direktør Erlend Høyersten i 2014. 

Siden er der blevet foretaget forskellige nødvendige ændringer af værket, men nu går gravemaskinerne altså i gang på området foran ARoS, men mon ikke det første hul bliver gravet med "den gyldne spade"? 

'The Next Level forventes færdig i løbet af 2025.