»Men jeg fatter simpelthen ikke, hvordan I kan ”læse” så meget ud af de smørerier - (min mening) at I kan for eksempel - en ældre anmeldelse - kan ”se” at Per Kirkeby tydeligvis var geolog - og i de 2 omtalte - at det kan være en hyldest til Per Kirkeby eller at man kan se referencer tilbage i kunsthistorien hos Nick Theobald (...) Vi har fået en ny museumsleder og når hun gennemgår malerier på museet et det også med dette inforståede kunstsprog. Jeg er så træt at at høre på det«
I en mail til Jyllands-Postens kulturredaktion kritiserer en læser af avisen JP's kunstanmelders sprogbrug. Nu forholder det sig imidlertid således, at anmelderen samtidig er denne blogs redaktør.
Jeg beklager naturligvis, hvis mine analyser fremstår for indviklede eller i for stor udstrækning tager afsæt i mine egne subjektive iagttagelser.
Min hensigt er faktisk at ramme et punkt i rummet mellem det subjektive og det objektivt beskrivende, og det lykkes selvfølgelig ikke altid.
Jeg må desværre sige, at jeg ind imellem ser mig nødsaget til at benytte mig af visse kunstfaglige termer, når jeg anmelder udstillinger og dermed direkte henvender mig til avisens kunstinteresserede læsere.
Det kan muligvis være en udfordring for nogle, men samtidig - forhåbentlig - en inspiration for andre, men at den pågældende kritiker går til tastaturet uden at slå stavekontrollen til, pirrer dog i høj grad min humoristiske sans.
