torsdag den 9. november 2023

Jyllands-Posten publicerer ikke længere kunstanmeldelser fra årsskiftet

 

Det er hårde tider for dagbladene. Således bliver der skåret kraftigt ned på redaktionerne - også på de landsdækkende aviser. 

For nylig kunne man som fast læser af Jyllands-Posten således erfare, at kulturredaktionen er nedlagt, hvilket nu har afstedkommet, at blandt andet kunstanmeldelser fra årsskiftet ikke længere er en del af avisens tilbud til læserne. 

Min rolle som anmelder på dagbladet er således slut til nytår efter et forløb, hvor jeg i de ni år, der er gået, har leveret knapt 400 anmeldelser til avisen. 

Det er naturligvis mest ærgerligt for læserne; men det er da også trist for mig; men sådan er livet. 

Det går op og ned.