søndag den 14. april 2024

En ukendt kvinde ved stranden

 

’Kvinde, der tørrer sig’. Olie og spraymaling på lærred. 33 x 46 cm.

Jeg har valgt ikke at give værket herover titel i relation til en identitet, som jeg mener at huske, at en anden strandgæst har begavet mig med; men der er jo ingen umiddelbar garanti for, at personen, der er afbilledet, besidder netop dét navn. 

Jeg vil derfor ikke, og det er et princip, jeg efterlever generelt, gå ind i spekulationer vedrørende denne persons identitet, hvilket også gælder for andre personer, der finder vej til mine lærreder. 

Jeg hylder her individets ret til at agere inkognito i landskabet.