Da jeg ved åbningen af udstillingen ’Måne op’ i Viborg Kunsthal med værker og tekster af henholdsvis billedkunstneren Sophia Kalkau og forfatteren Ursula Andkjær Olsen tog et førstehåndsindtryk, fik jeg en association mod et klinisk univers, som muligvis skyldes Kalkaus brug af organiske virkemidler i skulpturen, som aktuelt er sammenføjet med et antal smukke, grafiske arbejder udført ved hjælp af computer og storformats printer.
Jeg anmeldte for få år siden en udstilling af Kalkau på Kunsten i Aalborg, og her var det primært de naturlige former, der skabte liv til udtrykket, ikke mindst begrundet i ægformen.
Den optræder som et naturligt element på den aktuelle udstilling i Viborg; men naturligvis gradbøjes formerne overbevisende i Kalkaus hænder, og i samklang med Ursula Andkjær Olsens ord på væggene opstår der interessante rum, hvor form og ord veksles til stor intensitet.
Udstillingen kan ses frem til d. 8. september.