mandag den 23. september 2024

Sammenklip fra Jens Settergren - 'Milk Plus' i Viborg Kunsthal

 

Sammenklip fra Jens Settergrens videoinstallation ’Milk Plus’, som naturligvis ikke på nogen måde yder den fremragende installation nogen som helst retfærdighed.

»Mælk vækker associationer til næring og tilknytning både fysisk og psykisk mellem mor og barn. Her er mælken forbundet med uskyld og renhed«


Dette er blot et kort uddrag af formidlingen af udstillingen ’Milk Plus’, der inkluderer en flerdimensional videoinstallation af Jens Settergren


Udstillingen finder sted i Viborg Kunsthal, som er så praktisk indrettet, at den ene fløj er velegnet til udstillinger med maleri og skulpturer og den anden egnet til mere komplekse udstillinger, som f.eks. den aktuelle med Settergren


Kunsthallens kunstneriske leder Bodil Johanne Monrad manøvrerer helt forbilledligt i kunsthallens potentialer, og har i de senere år været involveret i den ene interessante udstilling efter den anden – netop med udgangspunkt i de to differentierede udstillingsmiljøer. 


De aktuelle udstillinger, ’Farmin Fire’ med værker af Mikkel Ørsted og ’Milk Plus’ af Jens Settergren kan ses frem til d. 12. januar 2025.