søndag den 9. februar 2025

'Hyldest til Peter Brandes' åbnet på Galerie Moderne i Silkeborg

 

”Påskelatter” refererer til en særlig kirkelig tradition i middelalderen og renæssancen og i et replicerende forløb har Peter Brandes brugt et værk af Paul Cézanne med titlen ’Standing Man’ som forlæg for temaet. Her i blyant, tusch, akvarel og oliekridt på antikt papir. (pressefoto: Galerie Moderne, Silkeborg)

Peter Brandes døde ikke mange dage inde i 2025, og derfor kunne man nok forvente en trist stemning ved åbningen af kunstnerens mindeudstilling, der åbnede for nylig, på Galerie Moderne i Silkeborg. 

Der herskede dog en fin atmosfære under ferniseringen, der – vel ikke overraskende – havde tiltrukket et gigantisk antal gæster. 

Hvad der er bemærkelsesværdigt, er, at mange af de udstillede værker er lavet i de seneste måneder af Peter Brandes’ liv og man må sige, at han som kunstner i bogstavelig forstand var kunstnerisk vital til det sidste. 

Jeg besøgte udstillingen dagen inden åbningen, hvilket gav mig et tilfredsstillende overblik, som jeg naturligvis gør brug af i en anmeldelse, som jeg netop har færdiggjort og sendt til redaktionen af KULTURINFORMATION.ORG – og her kan anmeldelsen læses snarest.