»Således rummer en malers motiver med og uden detaljer en suppedas af uløste gåder, og jeg elsker det… Hvorfor? Sådan har det i alle dage fungeret i malerkunsten. Og historien bør man ingenlunde kimse af«.
Blandet andet sådan beskriver jeg udstillingen ’Reliques From Inhabited Spaces’, der netop er åbnet med værker af Kaspar Bonnén hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus, når min anmeldelse bliver publiceret på webportalen KULTURINFORMATION om formentlig ganske kort tid.
Jeg besøgte udstillingen ved åbningen og fik derved et ret direkte indtryk af, hvor Bonnén befinder sig i sin kunstneriske praksis, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at han befinder sig et sted, hvor han i hvert fald får noget fra hånden, da de udstillede værker – hvoraf nogle faktisk er ret store – stort set alle er færdiggjort i 2025.
Som en hvilken som helst anden kunstudstilling har den aktuelle en frekvens:
Den varer frem til d. 16. april.