»Vi kunstnere siger ofte til hinanden, at anmeldelser ikke betyder noget længere. At kritikken er død, eller i hvert fald ligger og blinker meget svagt i et sted baggrunden. Alligevel tjekker mange af os stadig kunstmedierne. Ikke af håb, men af refleks. Lidt som at åbne køleskabet fem minutter efter man allerede har konstateret, at der ikke er noget i det«
Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvilke kunstmedier, som billedkunstneren og forfatteren Kristoffer Ørum refererer til i et i øvrigt ganske relevant opslag på Facebook, hvor han lidt frustreret har et ønske om, at en udstilling, som for tiden finder sted i Kunsthal Aarhus med titlen ’Aarhus’er #1’ og som han har iscenesat i samarbejde med en kollega, der hedder Emilio Hestepis, kunne få lidt kritisk omtale.
Det er blot en svær problematik, som Ørum bringer på bane. Et plausibelt kunstmedie kunne have været artmatter.dk (tidligere kunsten.nu), men her har man valgt ikke at beskæftige sig med kunstanmeldelser og -kritik.
Et stort antal dagblade har for længst skrottet eller voldsomt nedprioriteret temaet kunstanmeldelser, så den overordnede og bredt forankrede kunstkritik har svære tider.
Her ser jeg det faktisk i et ironisk perspektiv, at Ørum vælger netop Facebook som platform for sin bekymring, da netop sociale medier ser ud til at have overtaget meningsdannelse i relation til blandt andet kunstudstillinger.
Det kan man vælge at bifalde eller begræde efter temperament.
Udstillingen i Kunsthal Aarhus kan ses frem til d. 2. november, så måske får jeg den at se?
