Jeg er gået på værkstedet for første gang i umindelige tider. Jeg véd, det er længe siden, at jeg har været der, da resultaterne fra sommerens workshop ligger øverst i de mange bunker, der kendetegner rummet. En stor rulle lærred ligger på tværs af arbejdsbordet og gør således dette ubrugeligt til andet end opbevaring af ubenyttede lærreder, papir, værktøj og andet, som i virkeligheden burde være et helt andet sted.
I dag har jeg indtaget min morgenkaffe på værkstedet. Ikke så usædvanligt under normale omstændigheder; men der er ikke længere noget, der er normalt. Alt er uden for min egen kontrol i disse tider. Det er som jeg har mistet styringen med de basale elementer i liv og kunstneriske forløb. Omstændighederne vil jeg ikke trætte den trofaste blog-læser med. Disse rækker langt ud i forskellige blindgyder, som jeg af den ene eller anden årsag er havnet i.
I begyndelsen af oktober finder Region Midts arrangement Midt i Kunsten med tilhørende Åbne Værksteder i regionen sted. Da amterne stadig var et tema regionalt i Danmark, har Århus Amt siden år 2000 afholdt en tilsvarende event, som jeg har deltaget i on and off siden. Ofte med en frekvens på cirka hvert andet år. Nu er det altså et regionalt anliggende og jeg har tilmeldt mig!
Åbne Værksteder bliver for mit vedkommende i år en indretning af det interemistiske Galleri Zurück, som jeg indretter i passende 9 kvdm. i baghaven. Galleri Zurück har indtil nu udelukkende været åbent i forbindelse med denne type arrangementer. Det er ganske uprætentiøst – og dét kan jeg som grundlag godt lide. Dette matcher mine værker helt fint.
Jeg har planlagt at udstille årets grafiske serie ’Bag vægge af glas’, som består af fire akvatinteætsninger. Samtidigt finder jeg det måske relevant at udstille nogle mindre malerier fra den føromtalte workshop i Brande – igen sammen med et par oliemalerier fra foråret. Flere af de ting, som kunne være interessante at vise, befinder sig desværre uden for min umiddelbare varetægt; men jeg føler mig overbevist om, at jeg kan fylde det ydmyge, til lejligheden indrettede, galleri alligevel.
Jeg skal deltage i et debatarrangement i Performers House i Silkeborg i aften. Blandt deltagerne er – foruden mig som repræsentant for billedkunsten – chefredaktør for Midtjyllands Avis, Steffen Lange og én af dansk politiks hotteste navne lige pt. Naser Khader. Sidstnævnte er arrangementets ubestridte hovednavn. Vi andre må sikkert tage til takke med rollen som ”det tynde øl”? Det bestemmer man naturligvis selv, hvor meget man vil ”fylde” i en sådan debat. Jeg er begyndt at forberede mig. Temaet er demokrati/ytringsfrihed og Khaders oplæg hedder ’I Danmark er jeg ikke født, dér har jeg hjemme’. Selv ville jeg uden at lyve kunne tilføje: ”Dér har jeg rod...” Man behøver blot at kaste et blik på det famøse værksted.
På mange måder er verden af lave: Brøndby ligger under nedrykningsstregen i Superligaen i skrivende stund og fansene på Vestegnen er i oprør. Begrebet ”vi holder sammen i tykt og tyndt” er altså suspenderet i dét område indtil videre?
Komikeren Ander Matthesen skulle ifølge en avis være gået bananas i en brandert i Århus for nyligt. ”Det er en jydeting. I hader Københavnere…” skulle han angiveligt have råbt? ”Anden” burde måske nok have et lidt andet og nuanceret verdensbillede i kraft af sin store – og velfortjente – succes på de skrå brædder. Jeg så hans sidste show ’Anden på Coke’. Verdensklasse!
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har udtalt til Berlingerne, at ”i dag er der næsten lige så mange sygedagpengemodtagere, som der er ledige. Dét har vi slet ikke brug for”. Det burde vel være relevant at nævne, at med de Stasi-metoder, som ministeriet har påbudt landets Jobcentre at benytte over for de ledige, kan han inden for ganske kort tid stryge ordet ”næsten” i sin dybt stupide udtalelse.
