Jeg har netop færdigtgjort et maleri, der skulle være en del af et serielt forløb, som skulle tage udgangspunkt i hyldester (hommage) til nogle af den moderne billedkunsts store skikkelser. Der er som bekendt nok at tage fat på. Til en begyndelse har jeg prøvet temaet af med et, synes jeg, ganske vellykket maleri med titlen (så er de der igen) ’Hyldest til Barnett Newman’.
Hvorfor lige Newman? Jo, ét sted skal man jo begynde og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilken effekt netop denne kunstner havde på mig, da jeg som ganske ung mand stiftede bekendtskab med hans værker på Tate Gallery i London for mange år siden.