fredag den 5. september 2008

kunsten.nu en realitet


aarhus.nu er i princippet afgået ved døden om end dette er en sandhed, der bør være behæftet med visse modifikationer. Portalen, der de sidste fire år har leveret kunststof på internettet om samtidskunst, hovedsageligt fra Århus og det østjyske område, har nemlig blot taget navneforandring til kunsten.nu. Dermed er der lagt op til et spændende initiativ, der burde gøre kunstlivet synligt i en større national og – for den sags skyld – international forstand.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ofte har siddet og rystet en anelse på hovedet over de dispositioner aarhus.nu har udført i relation til at beskrive kunstverdenen gennem en væsentlig og bredperspektiveret optik. Det ændrer sig nu – og det er en udvikling, som jeg personligt finder befriende og udviklende.

Naturligvis bør man sætte fokus på, hvad der rører sig i nutidskunstens subkulturelle miljøer; men ofte er disse afledt af, hvad der sker på de store scener og bliver derfor tit blot anstrengte, epigoniske tiltag, som i de fleste tilfælde er set i andre og – måske – mere kvalificerede sammenhænge. Den redaktionelle linie har, som designet, fået et løft. Hvordan kan ses på kunsten.nu HER>

Jeg håber, at kunsten.nu på kort tid bliver landets vigtigste formidler af billedkunst. Jeg vil i hvert fald fortsat levere materiale til portalen. Med en vis begejstring oven i købet