De er små; men store i forhold til MP3-filer. De er langsomme og lydkvaliteten er ikke altid i topklasse. Jeg har en papkasse fyldt med dem og sågar et apparat, der kan afspille, og faktisk optage kassettebånd.
Her til morgen læser jeg så i min uundværlige papiravis, som er Politiken, at kassettebåndet er blevet et hit igen i snævre kredse. Unge kunstnere i det musikalske undergrundsmiljø udgiver nu deres musik på dette medie. Man skal høre – eller rettere – læse meget!
Fotoet øverst er billedkunstneren Søren Bjørns hyldest til kassettebåndet. Billedet er fra Charlottenborgs Forårsudstilling for et par år siden.