tirsdag den 28. september 2010

Den skæve maler


”Nogle er blevet rige på ham. Men ikke ham selv. Der var ingen penge i banken. Ingen gustne overlæg… William havde det der grundlæggende søde temperament. Den der enfoldighed. Han havde ikke noget filter… Han var den perfekte ekspressionist”.

Maleren William Skotte Olsen (1945-2005) hørte jeg første gang om i forbindelse med en syret duo ved navn Hasse og William – og her var det vel at mærke som musiker, Skotte Olsen blev portrætteret i magasinet Børge dér tilbage i 60’erne. Duoen var en del af miljøet omkring gruppen Steppeulvene; men her i 2010 er Skotte Olsen aktuel som billedkunstner på Kastrupgårdsamlingen, hvor ungdomsvennen Mikael Wivel har kurateret en omfattende udstilling af ”den skæve malers” værker.

Netop ”Den skæve maler” er overskriften i Politiken, hvor Kjeld Hybel bl.a. har interviewet Wivel, som også er ansvarlig for citatet herover.