”Udstillingen Dybt Trykts mange grafiske blade viser den spændingsfylde, som den sort-hvide kunst rummer. Man kan følge de mange dramatiske brydninger mellem mørke og lys og det i mange forskellige sammensætninger og opbygninger frem til en næsten monokromi af grå nuancer i serien ”Jorns stemme”, hvor spændingsfylden til dels er blevet sløret”
Teksten er et uddrag af Rigmor Lovrings anmeldelse af min udstilling ’Dybt Trykt’, som de fleste vele allerede har erfaret, finder sted på KunstCentret Silkeborg Bad for tiden. Anmeldelsen stammer fra Kunstavisen – og dermed er ’Dybt Trykt’ kommet ud i et landsdækkende medie.
I samme avis optræder jeg i vanlig stil som skribent. Jeg har blandt andet beskrevet Finn Haves udstilling på Galleri Ægidius i Randers, Dorthe og Caroline Krabbes udstilling i Galleri Dahl samt udstillingen i forlængelse af årets workshop i RemisenBrande.
Ét af højdepunkterne i september-udgaven af Kunstavisen er imidlertid Lars Pryds’ anmeldelse af Bob Dylan-udstillingen på Statens Museum for Kunst. Denne udstilling har fået mange drøje hug med på vejen af dagbladenes anmelderkorps. Men Pryds prøver at fange meningen med Dylan’s maleriske greb frem for at fare frem med antydninger om museets bagtanker i relation til kendiseffekten hos udstilleren.
Teksten er et uddrag af Rigmor Lovrings anmeldelse af min udstilling ’Dybt Trykt’, som de fleste vele allerede har erfaret, finder sted på KunstCentret Silkeborg Bad for tiden. Anmeldelsen stammer fra Kunstavisen – og dermed er ’Dybt Trykt’ kommet ud i et landsdækkende medie.
I samme avis optræder jeg i vanlig stil som skribent. Jeg har blandt andet beskrevet Finn Haves udstilling på Galleri Ægidius i Randers, Dorthe og Caroline Krabbes udstilling i Galleri Dahl samt udstillingen i forlængelse af årets workshop i RemisenBrande.
Ét af højdepunkterne i september-udgaven af Kunstavisen er imidlertid Lars Pryds’ anmeldelse af Bob Dylan-udstillingen på Statens Museum for Kunst. Denne udstilling har fået mange drøje hug med på vejen af dagbladenes anmelderkorps. Men Pryds prøver at fange meningen med Dylan’s maleriske greb frem for at fare frem med antydninger om museets bagtanker i relation til kendiseffekten hos udstilleren.
