Som sædvanligt er Kunstavisen en blanding af godt og skidt. Selv er jeg repræsenteret med en længere tekst om udstillingen ’Con Amore’ på ARoS og en kort tekst om av Reyni-Andreasen-udstillingen hos Galleri NB.
For en gangs skyld vil jeg dog dvæle lidt ved lederen, hvor skribent Kirsten-Marie Hedeland under overskriften ’Forretningsmand eller kunstner’ går i klinch med den kommercielle del af kunstbranchen. Her fabulerer hun over den kunst, man oplever på grydelapper og kaffekrus.
Hun stiller i sin leder en del spørgsmål; men kommer desværre kun i en begrænset grad til en konklusion, og denne er desværre med afsæt i H.C. Andersens forslidte ”Kejserens nye klæder”-filosofi. Der bliver ikke nævnt navne i lederen. Det kunne ellers være interessant at vide, hvilke kunstnere Hedeland refererer til.
”Kan man blive FOR synlig som kunstner?” spørger hun. Det vil de fleste nok sige, at man ikke kan; men for andre rummer livet som billedkunstner helt andre aspekter. Ellers var man vel blevet popstjerne eller politiker?
For en gangs skyld vil jeg dog dvæle lidt ved lederen, hvor skribent Kirsten-Marie Hedeland under overskriften ’Forretningsmand eller kunstner’ går i klinch med den kommercielle del af kunstbranchen. Her fabulerer hun over den kunst, man oplever på grydelapper og kaffekrus.
Hun stiller i sin leder en del spørgsmål; men kommer desværre kun i en begrænset grad til en konklusion, og denne er desværre med afsæt i H.C. Andersens forslidte ”Kejserens nye klæder”-filosofi. Der bliver ikke nævnt navne i lederen. Det kunne ellers være interessant at vide, hvilke kunstnere Hedeland refererer til.
”Kan man blive FOR synlig som kunstner?” spørger hun. Det vil de fleste nok sige, at man ikke kan; men for andre rummer livet som billedkunstner helt andre aspekter. Ellers var man vel blevet popstjerne eller politiker?
