Nogle gange forstår man ikke, hvad der sker i musikindustrien. Joey Ramone var forsanger i The Ramones, som i 70'erne var bannerførere for en ny form for rockmusik, der havde energien som udgangspunkt.
Det vil sige: Der var sådan set ikke tale om et nyt fænomen inden for rock'en; men da Ramones begyndte at udgive plader, var det som musikkens repræsentanter var blevet en flok selvtilfredse individer for hvem Lamborghini'er var "the main issues".
En ting, der kendetegnede Ramones var, at de aldrig rigtigt gav køb på rock and roll'ens væsen - og det kostede dem faktisk en efter en livet. Bandets forsanger Joey Ramone døde således af kræft helt tilbage i 2001; men ikke desto mindre er der netop udkommet en solo-cd, som jeg netop nu sidder og lytter til. Og den er god! For at sige det mildt!
Altså: jeg forstår ikke, hvad musikindustrien har som agenda, når en sådan indspilning ikke er blevet udgivet, mens Joey stadig var blandt de levende? Måske fordi musikindustrien netop er en industri??