For nyligt åbnede to udstillinger på Kunstcentret Silkeborg Bad. THE PARADE inkluderer billedkunstnerne Sergei Sviatchenko og Tine Bay Lührssen, som udstiller sammen for første gang.
De har opbygget en installation i et afmålt formsprog, hvor de opererer med sideordning, spejling og genstridighed på tværs af de to udtryksmedier, wallpaper-collage og skulptur. Installationen peger på fortællinger om rum og steder.
På udstillingen ’Dialog med Akropolis’ kan man se hvordan Antikken til stadighed er til inspiration for nutidens kunstnere, der præsenteres med maleri, tegning og film. Katalog og dokumentarisk materiale fortæller samtidig om en århundredelang tradition for sådanne kunstneriske fortolkninger af templer og skulptur på Akropolis.
Søren Elgaard, Karin Birgitte Lund og Bjarke Regn Svendsen har sat hinanden stævne i Atikkens Athen.
Senere vil man kunne opleve en udstilling med billedkunstneren og grafisk designer Lars Pryds. Og ydstillingens titel Fifty/fifty kunne man godt tro refererer til kunstnerens alder. Pryds har netop rundet de 50.