Overskriften udgør samtidigt titlen på en bog, der for nyligt udkom om Steffen Tast. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Tasts kunst, var jeg overbevist om, at han var den mest hysterisk pertentlige kunstner, jeg nogen sinde havde stiftet bekendstskab med. Værket bestod af hundredevis af små hvidmalede pinde, der var ophængt i lige så mange nylonsnører, således at de mange træstykker udgjorde en pyramideform.
Samtidigt blev jeg også ganske grebet af den akuratesse, som kunstneren lagde for dagen i forhold til værket.
Siden har jeg truffet Steffen Tast mange gange og fundet ud af, at der er mere end mening med galskaben. Han bruger ofte lyset i kontrast til mørket som udgangspunkt for sine skulpturelle installationer, og så har han faktisk en baggrund som grafiker, hvilket jeg som bekendt finder meget sympatisk.
Jeg har netop modtaget den nyudgivne bog, og glæder mig til at læse den med henblik på en senere anmeldelse.
I samme åndedrag bør det nævnes, at Steffen Tast vil være aktuel i forbindelse med en udstilling med kollegaerne Bruno Kjær og Frode Gundorf Nielsen i Kunstpakhuset i Ikast her i begyndelsen af 2013.
Illustrationen, der ledsager denne blog er en gengivelse af installationen ’Lysende stier II’ fra 2011 i neon, optiske fibre og glas. Værket blev udstillet i forbindelse med kunstnerens soloudstilling på KunstCentret Silkeborg Bad i 2011.
