Samtidshumor

”Mest af alt syntes Elmgreen, at Rothko-maleriet lignede et ryatæppe, og det eneste, der skete, når han kiggede på det, var, at han fik dårlig samvittighed. Hvorfor vakte det ingen store følelser i ham? Han følte sig skyldig og uværdig til at kunne opleve kunsten. Opleve den spirituelle, åndelige og kunstrefererende kunst – hvad Elmgreen syntes, at især kunstformidlerne gjorde den til”.

Citatet stammer fra en artikel i dagbladet Information, hvor Rasmus Elmelund prøver at give et overordnet bud på, hvad samtidskunsten byder ind med her ved udgangen af 2012.

Blandt andet bliver det fremhævet, at den tidligere så udbredte modernistiske filosofi var elitær og ekskluderende, og at det referencielle i billedkunstnen bør være mere direkte, end man oplevede det med bl.a. den abstrakte ekspressionisme.

Personligt finder jeg selv samtidskunsten indsnævret og i dén grad ekskluderende – og samtidigt dybt elitær.

 I øvrigt er kunstneren, der udtaler sig ganske kritisk om Mark Rothko den ene halvdel af duoen Elmgreen og Dragset, Henrik Elmgreen, som er en af tidens udøvere, der dækker sig bag et tema, de overhovedet ikke kommer i nærheden af i udviklingen af deres værker.