”Hvis man ikke forstår sit publikum, har man ikke noget publikum”
Udtalelsen herover er fremsat af lederen for Center for Museologi ved Aarhus Universitet, Ane Hejlskov Larsen, i en artikel i dagbladet Politiken forfattet af Anne Bech-Danielsen.
Artiklen belyser forskellen på de historiske museer og kunstmuseerne med en beskrivelse af, hvordan de to institutionstyper hver især har held til at tiltrække besøgende til deres udstillinger.
Ikke overraskende besidder kunstmuseerne tilsyneladende en større bevågenhed i forhold til publikum; men dette kunne vel udmærket ses som en konsekvens af en langt mere massiv formidling af kunstmuseernes skiftende udstillinger, hvilket naturligt giver en større synlighed – ikke mindst i forhold til anmeldelser i aviser og tidsskrifter.
Ikke overraskende besidder kunstmuseerne tilsyneladende en større bevågenhed i forhold til publikum; men dette kunne vel udmærket ses som en konsekvens af en langt mere massiv formidling af kunstmuseernes skiftende udstillinger, hvilket naturligt giver en større synlighed – ikke mindst i forhold til anmeldelser i aviser og tidsskrifter.
Når f.eks. museer som ARoS og Louisiana viser nye udstillinger, får den jo – som alle ved – på alle tangenter, og hele registret af superlativer bliver kørt i stilling, og det har naturligvis en effekt.
På kunstmuseerne ”sælger man varen” i en helt anden grad, end det kan synes tilfældet på de historiske museer.
Måske har sidstnævnte institutioner et imageproblem og fremstår som lidt ”støvede” enheder i kulturlandskabet?
Illustrationen er et foto fra Henri Matisse-udstillingen på Statens Museum for Kunst sidste år.
