Trine Rytter Andersen udtrykker i sin anmeldelse på Kunsten.nu af Svend- Allan Sørensens udstilling ’Country og Koncept’ en vis begejstring for udstillingen, som for tiden finder sted på Museum Jorn i Silkeborg.
Jeg var selv til ferniseringen og allerede under åbningen åbenbarede museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen, at det er sjældent, at Museum Jorn præsenterer samtidskunst. Jeg kan nu godt referere til et par udstillinger med samtidsaktuelle kunstnere på museet de seneste år; men det er vel i forbindelse med den aktuelle sammenhæng af mindre betydning.
Trine Rytters antydning vedr. det ”tidløse” vil jeg måske anbringe et spørgsmålstegn ved? Det er rigtigt, at man udmærket kan udforme diverse ordstillinger i grafisk form; men denne praksis er muligvis forankret i en specifik epoke?
Jeg tænker på 70’erne og en kunstnergruppe som Røde Mors stærkt agiterende værker, der dog – i modsætning til, hvad man ser hos Svend-Allan Sørensen – altid besad visse illustrative kvaliteter.
Bortset fra disse små kvæk, finder jeg det altid glædeligt, når museer interesserer sig for det grafiske medie. Samtidskunst eller ej.
