I disse dage ruller den ene lastbil efter den anden ind på Bornholms Kunstmuseum med skulpturer af den verdenskendte danske billedhugger Jørgen Haugen Sørensen.
Årsagen er, at Haugen Sørensen ifølge Jyllands-Posten har skænket en betydelig del af sit livsværk til museet.
Ikke mindst betydningen af, at hans værker bliver samlet på ét sted, glæder Jørgen Haugen Sørensen meget. Kunstneren fylder 80 år d. 3. oktober.