"Vi var jævnligt uenige, men udviklede hurtig en bramfri stemning, hvor man kunne sige sine mening ligeud og endda drille de andre med deres kæpheste, samtidigt med at alle respekterede alle. Når man var ked af, at noget gik ud, og ville give kunstneren et skulderklap, kunne man til enhver tid sætte en gul prik ved et værk. Således kan kunstneren se, at der var nogen, der synes godt om deres værk, selv om det ikke kom med"
Citatet stammer fra en beskrivelse, som kunstanmelderen Torben Sangild har udført på kunstportalen Kunsten.nu.
Sangild var én af censorerne på Kunstnernes Efterårsudstilling, der netop nu kan ses på Den Fries Udstillingsbygning i København, og hans tekst skildrer ganske fint, hvordan en udvælgelse til en censureret udstilling foregår.
Jeg udstillede selv på KE for mange år siden; men dengang bestod censurkomiteen - i modsætning til i dag - udelukkende af billedkunstnere.
Overvægten af censorer udgøres dog stadig af udøvende billedkunstnere. Ud af fem censorer på KE 2014 er de fire kunstnere.
