I dag fremstår området som en forladt kulisse fra en svunden tid, og dét i flere niveauer, da lufthavnsbygningerne blev opført i sin tid under det nationalsocialistiske herredømme i Tyskland.
Arkitekturen er storslået og pompøs - og i forfald visse steder; men bag bygninger udgør det gigantiske landingsareal nu et frirum for berlinerne, der her kan nyde tilværelsen fri for det ikke altid lige kønne nybyggeri, som byen også byder på.
Jeg var egentligt på besøg i Martin-Gropius-Bau; men det viste sig, at en filmfestival gjorde det ret indviklet at være museumsgæst; men jeg nåede da lige at se en udstilling med russisk arkitektur fra begyndelsen af det 20. århundrede. Resten af museet må jeg have til gode...
