Citatet
stammer fra udstillingen med den komplicerede titel 'A Madman, a Patient, a
Condemned Man, a Worker or a Schoolboy' med værker af den norske kunstner
Gardar Eide Einarsson på kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Desværre stiller kataloget
skarpt på Einarssons generelle kunstneriske praksis og ikke på værkerne, der
ledsager den aktuelle udstilling.
Her kan man opleve et større antal malerier,
som stort set er ens. Nogle store lærreder, bemalet med tilsyneladende
sort-hvide ekspressionistiske abstraktioner, er blevet tildækket med påtrykte
presenninger, der blot efterlader få centimeter synligt af de oprindelige
penselstrøg.
Jeg ved ikke, om kunstneren har til hensigt at sætte et endeligt
punktum for den amerikanske, abstrakte ekspressionisme, der var toneangivende
lang tid før den norske kunstner blev født; men en kendsgerning er det dog, at
repræsentanterne fra den faktiske samtidskunstscene ser netop denne epoke som
noget bedaget og utidssvarende.
Ligeledes vil fremtidens unge kunstnere på
længere sigt se nutidens smarte og intellektuelle aktører på kunstscenen som gammeldags og
konforme.
Det kan hurtigt blive snart!
