Jeg har for
nyligt deltaget i et program på TV2 Østjylland. Her deltog jeg sammen med
byhistorikeren Lars Holleufer i et indslag, der samlet set skulle være en
anmeldelse af udstillingen 'What Moves Us?' på Museum Jorn i Silkeborg.
Udstillingen sætter som bekendt fokus på arkitekten og billedkunstneren Le
Corbusier, og Holleufer gav udstillingen tre ud af fem stjerner, mens jeg
fulgte op på mine fem stjerner i Jyllands-Posten ved at give fire ud af fem.
Mens jeg primært vurderede udstillingen i sin kunstneriske helhed, fandt Lars
Holleufer det relevant at nævne museets fysiske tilstand som en del af en
samlet vurdering.
Citatet, der udgør overskriften på dette indlæg, er identisk
med TV2 Østjyllands overskrift i forbindelse med deres umiddelbare redigering
af indslaget.