Ved pressemødet i begyndelsen af juni til årets udgave af 'Sculpture by the Sea' i Aarhus antydede ARoS' daværende kommunikationschef Bjarne Bækgaard over for mig, at man i 2017 - året hvor Aarhus er europæisk kulturby - ville ændre konceptet og i stedet for en selvstændig organisation af begivenheden lade ARoSselv indgå i kuratering og afvikling.
Der bliver imidlertid tale om et andet arrangement, og om dét er et udtryk for, at 'Sculpture by the Sea' har udlevet sig selv, ved jeg ikke?
Der bliver fremover tale om et arrangement, der skal finde sted hvert tredje år, og temaet bliver under titlen 'THE GARDEN - End of Times, Beginning ofTimes'.
Hvad det præcist kommer til at gå ud på, synes jeg ikke, jeg vil gå nærmere ind på her; men blot fortælle at konceptet kommer til at strække sig fra kunstmuseet ARoS og helt ud til Ballehage, som det kan ses på kortet herover.
Hvor længe begivenheden kommer til at fylde af 2017, står dog foreløbigt hen i det uvisse.