Jeg var inviteret; men desværre forhindrede andre forehavender, at jeg kunne deltage i pressemødet med James Turell (det nederste billede), som på kunstmuseet ARoS for nyligt præsenterede det justerede arkitektoniske værk, der vil præge pladsen foran museet og Musikhuset i væsentlig grad.
Alt i alt handler det om et primært underjordisk miljø, der dog også fra 2018 kommer til at præge det overjordiske som "toppen af et isbjerg".
Sådan karakteriserede ARoS' direktør Erlend Høyersten det synlige udtryk i et interview på TV2 Østjylland.
Jeg skal gerne beskrive projektet på et tidspunkt, hvor jeg har mere indblik i, hvad der skal foregå; men foreløbigt kan man læse om det i adskillige dagblade.