Et eksempel på en kunstner, der må
finde sig i, at blive betragtet som "outsider": Kirsten Pagh, uden
titel, akryl.
Jeg har
netop deltaget i ferniseringen på udstillingen 'A special Touch - lige fra
hjertet' på KunstCentret Silkeborg Bad, og bag denne titel kan man finde et
antal værker udført af såkaldt udviklingshæmmede.
Jeg må indrømme, at jeg
blandt dette segment af kunstudøvere ofte har set værker, som jeg har fundet
meget interessante. Derfor er det naturligvis vedkommende, at man i en
etableret kunsthal laver en udstilling med den form for kunst, som også
internationalt set er gået under betegnelsen "l'art brut", hvilket i
udstillingens katalog oversættes til de
gales kunst.
Udstillingen præsenteres i øvrigt som outsiderkunst, hvilket
jeg finder totalt misvisende i kraft af, at et udvalg bestående af
kunstcentrets direktør Iben From, billedkunstneren Bjørn Nørgaard og ligeledes
billedkunstner Lars Ravn, har censureret de mange kunstneres værker og
efterfølgende skabt en udstilling, der ikke på nogen måde viser noget som
helst, som almenheden ikke ville finde ganske
nydeligt og pænt.
Ved ferniseringen var de mange kunstnere til stede -
og det var deres familier også, og af samme årsag var arrangementet det mest
velbesøgte, jeg mindes at have oplevet af dén karakter i årevis.
Det er fint!
Men det bedste ved ferniseringen var musikken, som blev leveret af et fjerlet
svingende jazzensemble ved navn 'Al Dente'.
Åbningstalen blev foretaget af
Søren Ryge Pedersen, som dog nok burde holde sig til at lave haveprogrammer på
TV. Men kendis-effekten fornægter sig ikke!
