Med henblik
på en anmeldelse besøgte jeg for ganske nyligt Viborg Kunsthal, som efter
planen skulle åbne tre udstillinger på én gang.
Desværre var der indtrådt en
forsinkelse på grund af sygdom, hvilket medførte at åbningen af en udstilling
med Augusta Atla måtte udskydes.
Til gengæld fik jeg rig lejlighed til at se de
to øvrige udstillinger, og her var der såmænd også noget at se på - og glæde
sig over.
Agnete Bertram og Lars Tygesen (billederne herover) arbejder begge med maleriet; men i
hvert sit felt.
Hvor Bertram interesserer sig for maleriet i forbindelse med
mulighederne for at inkludere hele udstillingsrummet - altså som installationer
- er Tygesen langt mere traditionelt forankret.
Det gør imidlertid ikke hans
interiørmalerier mindre interessante. Han arbejder til stadighed med
perspektivet og stofligheden som bærende elementer i sine dybe kompositioner.
Agnete
Bertram har langt større narrative dagsordener i forbindelse med sin udstilling,
der refererer til den romerske gudinde Diana i forskellige afskygninger.