onsdag den 27. juli 2016
Fremragende Frank Stella
Hvis man tror, at den efterhånden modne (født 1936) amerikanske kunstner Frank Stella udelukkende har gjort det i symmetriske og ganske formalistiske kompositioner, bør man besøge Sprüth Magers i Berlin, hvor man for tiden kan se en udstilling, der viser objekter og relieffer af Stella fra begyndelsen af 70'erne.
Disse værker er kendetegnet ved at være fremstillet i f.eks. spånplade, masonit og bølgepap.
På afstand oplever man dog slet ikke den materialitet, som værkerne repræsenterer, og netop derfor fungerer de på flere niveauer.
Galleriet er beliggende i Oranienburger Strasse 18 i centrum af Berlin og udstillingen kan ses frem til d. 3. september.