Jeg kan forstå på beretningerne fra Danmark, at man plages af skybrud og tordenvejr.
Det har tilsyneladende stort set regnet hver dag i det lille land; men helt anderledes står det til her i Berlin, hvor solen med jævne mellemrum brager ned, hvilket jeg har benyttet mig af under mit ophold her.
Udendørs aktivitet kan sagtens være forankret i en tur til stranden - aktuelt ved Grosser Müggelsee hvorfra de fleste af tegningerne, der er gengivet herover stammer.