På den sidste dag i oktober marcherede jeg ud til et område, som kaldes "Paradiset" i det midtjyske søhøjland. Distancen fra hjemmet udgør knapt syv kilometer, og mit formål med turen var at foretage en koldnålsradering på stedet.
Cirka halvvejs kunne jeg mærke en trykkende følelse i kroppen, og det var ikke noget, der kunne klares op af et træ.
For en sikkerheds skyld plukkede jeg nogle blade fra et ahorntræ, mens jeg overvejede, om jeg skulle vende om og gå hjem.
Jeg fortsatte imidlertid, og på et tidspunkt fik jeg øje på et tæt krat af små birketræer, som endnu ikke havde tabt bladene, og således beskyttet visuelt satte jeg mig i den klassiske "skovskiderstilling", og de sammensamlede blade gjorde det fint ud for toiletpapir.
Således lettet for et forfærdeligt tryk, fortsatte jeg min færd, blot for at opdage en lysning i skoven 500 meter længere fremme, hvor der var bygget et shelter samt et lille, spids hus. Sidstnævnte var - viste det sig - et das med toiletsæde og wc-papir. Ren luksus i forhold til min oplevelse få minutter før.
Lidt ærgerlig fortsatte jeg, og fandt et sted ved foden af Karoline Amalies Høj. Her lavede jeg raderingen, som jeg netop har trykt - og det er den, der kan ses gengivet herover.