KP 2017: Anneline Schjødt Pedersen: 'Østenvinden', koldnål, 14 x 19 cm . (pressefoto)
KP 2017: Britta Mahnecke: 'Værktøjstavle 001', træsnit, 50 x 60 cm . (pressefoto)
Kunstnernes Påskeudstilling finder, som jeg tidligere har nævnt på blog'en her, snart sted i Kunsthal Aarhus.
Faktisk åbner udstillingen d. 1. april, og her er der naturligvis ikke tale om en aprilsnar.
Jeg har netop studeret KP's katalog i den digitale udgave, og det synes som om, at publikum kan forvente en udstilling med glimrende værker.
Man bør selvfølgelig tage i betragtning, at mange af de kunstnere, der udstiller i en sådan sammenhæng, er nye på scenen - og i flere tilfælde oven i købet debutanter.
Alligevel ser jeg frem til at se KP 2017.