Hvis man vil
se udstillingen 'Landskab' med malerier af Ulrik Møller på Brandts 13 i Odense, skal man
være hurtig, da udstillingen har sidste åbningsdag d. 27. august.
Under et
besøg i Odense så jeg udstillingen lige på falderebet, og jeg må sige, at den
anmelderroste udstilling skuffede mig i nogen grad.
Møllers malerier har et
afsæt i et fotorealistisk univers, men det er som om fokusmekanismen er slået
fra.
Frem for at fremstå mystiske og dragende virker de mange malerier nærmest,
som støder de beskueren fra sig i kraft af deres - ofte - monokrome og tågede
overflader.
Der er dog anmeldere, som har været ganske positive over for
Møllers værker. Blandt andre Tom Jørgensen i Jyllands-Posten og Peter Michael
Hornung i Politiken.