Onsdag d. 14 november afholder jeg et foredrag på Rosengårdcentret i Silkeborg.
Min performance vil blive ledsaget af et større antal billedgengivelser, som kredser om temaet "Kroppen i kunsten" - og det er vel at mærke det eksponerede og nøgne legeme, der er på programmet.
Foredraget er ét af flere på centret med fællestitlen "Kunsten taler til os", og disse arrangementer er typisk udsolgt, da det er muligt at købe billetter for en hel sæson, hvilket mange benytter sig af.
Der er dog ofte ledige pladser til disse arrangementer, og disse sælges for kr. 50,- på dagen ved døren i institutionen, der er beliggende på adressen Tulipanvej 2 i Silkeborg.
Det aktuelle arrangement finder sted kl. 9.30.