Vilhelm Hammershøi: 'Interiør fra Strandgade 30', 1900. Olie på lærred, 52 x 45 cm . (foto: Bruun Rasmussens Kunstauktioner)
"Hammershøi formåede om nogen at male gådefulde og atmosfærefyldte rum. Disse interiører gør ham til den mest eftertragtede danske kunstner på det internationale kunstmarked. Nærværende maleri er et slående bevis - I da står alene i et for Hammershøi meget karakteristisk nøgent rum med en smukt profileret dør, høje paneler, pudsede lofter og sprossede vinduer, hvor lyset falder ind og spejler sig i gulvet. Med utallige nuancer af hvidt, gråt og brunt skaber Hammershøi et rum med en særlig tidløs metafysisk stemning - den særlige "hammershøiske" stemning".
Teksten herover er et uddrag fra auktionshuset Bruun Rasmussens hjemmeside, hvor man beskriver et kunstværk, som man forventer rammer et hammerslag på 20-30 millioner kroner, når maleriet kommer under hammeren.
Værket kan ses hos Bruun Rasmussen i Bredgade i København til eftersynet, som finder sted i dagene 21.-25. november.
Auktionen, hvor der kommer fire andre værker af Hammershøi under hammeren, finder sted d. 26. november.