onsdag den 2. oktober 2019
Skildringer af selfie-generationen
Den unge canadisk-amerikanske kunstner Chloe Wise (f. 1990) optræder ifølge kataloget, der er udgivet i anledning af kunstmuseet HEARTs 10 års jubilæum, som en af de mest indflydelsesrige personer inden for kunst og design på Forbes liste over de 30 væsentligste under 30 år.
At det netop er HEART, der publicerer denne kendsgerning, er naturligvis ikke tilfældigt, da museet ved Birk Centerpark i Herning netop har åbnet en udstilling med værker af Chloe Wise.
Udstillingen baserer sig primært på malerier, der i ret stor størrelse skildrer, hvad man kunne kalde "selfie-generationen" og netop malerierne er fremstillet på en måde, som skal man som beskuer associere til en smartphone-verden, da de er malet i forlængelse af den amerikanske superrealisme, som man oplevede den i et massivt gennembrud for et halvt århundrede siden, så erChloe gammeldags i sit udtryk, er det blot et udtryk for, at kunsten går i ring.
Udstillingen, som kan ses på HEART frem til d. 29. marts 2020, er nemlig et indslag i en række af udstillinger med titlen HEART Future.
Jeg arbejder på en anmeldelse, som kan læses i en større dansk avis på et tidspunkt inden længe.