Jeg var naturligvis til stede, da man indviede kunstværket 'Your Rainbow Panorama' på ARoS i 2011.
Det er besynderligt at tænke på, at det er 10 år siden, det spektakulære kunstværk, som er udtænkt af Olafur Eliasson, blev indviet; men det er det altså og i den periode har værket ikke blot stået som et vartegn for museet, men faktisk for hele Aarhus.
Jeg er sikker på, at man ville finde bygningen sært "amputeret", hvis ikke værket afsluttede den ret bastante arkitektur, som præger museumsbygningen; men ARoS levede faktisk de første syv år uden regnbue på toppen.