Hun beskrev faktisk nogle tilstande i billedkunsten, som jeg selv ofte har spekuleret over - nemlig forskellen på at male og at tegne. Dette er i høj grad relevant i forhold til min praksis, da jeg arbejder forholdsvis ligeligt mellem grafik, som muligvis refererer til tegning i kraft af tydelige konturlinjer, og maleriet, der kan ses som en langt mere fladebetonet metode.
I det hele taget var det en ganske veloplagt Villumsen, der trodsede en snigende forkølelse og valgte en intuitiv tilgang til beskrivelsen af mig og mit arbejde. Ganske som jeg foretrækker det.
Jeg er meget glad for udstillingen, og jeg lagde heller ikke skjul på, at jeg især var glad for Anne-Mette Villumsens tilstedeværelse ved åbningen, men samtidigt var det vigtigt for mig at sige, at hele scenariet omkring disponering og praktiske forhold ved udstillingen var gået som smurt i olie.
Ferniseringen var pænt velbesøgt, og jeg fik således mulighed for at fortælle nysgerrige gæster om mine malerier og grafiske arbejder.
Fotografierne, der ledsager dette blogindlæg, er taget af Annette Smed Svanholm.
