Således kan man læse i det omfattende katalog, der ledsager udstillingen 'Cobra - de kvindelige kunstnere', som for nyligt åbnede på Museum Jorn i Silkeborg.
Udstillingens kurator, Christian Kortegaard Madsen, fortalte mig ikke desto mindre, at to af udstillingens kvindelige deltagere faktisk var repræsenteret på Cobras første udstilling, der fandt sted i Amsterdam i 1949.
Ved udstillingens åbning fortalte en af deltagerne, Grethe Balle, at Cobra i tidernes morgen ikke skulle ses som en sammenslutning, men som en bevægelse, der ud fra et filosofisk princip skulle gøre op med billedkunst som et dybt intellektuelt anliggende - legen og troen på, at kunst kunne skabes ud fra samme grundtanke, som når børn skaber noget kreativt.
Der er ingen tvivl om, at Cobra som begreb har sat sine aftryk på kunsthistorien på trods af, at grupperingen kun var aktiv i årene fra 1948-1951.
Men det forekommer lige så indlysende, at det var mændene i Cobra, der tegnede bevægelsen. Kvinderne var enten hustruer til mændene eller blot befindende sig i periferien af bevægelsen.
Alt det belyser udstillingen på Museum Jorn - og det ikke mindst i kraft af det førnævnte katalog.
Jeg er i fuld gang med en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på museet frem til d. 12. december.
Værkerne, der illustrerer dette blogindlæg, er af Kuhjan Blask, Lotti van der Gaag, Else Alfelt, Madeleine Kemézy-Szemere, Sonja Ferlov Mancoba, Agnete Therkildsen samt et installationsview med skulpturer af Lotti van der Gaag.
