søndag den 6. februar 2022

A.R. Penck på Museum Jorn

 

A.R. Penck: 'Northern Darkness III (Edinburgh)', 1987 (pressefoto: Museum JornSilkeborg)

»A.R. Penck er en af Europas mest banebrydende kunstnere i de seneste 50 år. I sine billeder brugte han grafiske tegn og figurer, der giver mindelser om hulemalerier, kalligrafi og graffiti. Hans let tilgængelige billedverdener formidler komplekse menneskelige relationer og konflikter. Pencks karakteristiske universalsproglige og symbolrige kunst har inspireret en hel generation af kunstnere«


Den tyske kunstner A.R. Penck er født som Ralf Winkler i den østtyske by Dresden i 1939. Han antog navnet A.R. Penck ved sin første større soloudstilling, der fandt sted hos Galerie Michael Werner i Köln i 1968. 


Når jeg på siden her fremhæver den tyske kunstner, er det fordi, man ganske snart åbner en større udstilling med hans værker på Museum Jorn i Silkeborg. Det er netop i pressematerialet til den pågældende udstilling, jeg har fundet citatet herover. 


A.R. Penck var som østtysker udfordret på især den tyske kunstscene, og der var decideret forbud mod at udstille hans kunst i det tidligere DDR, men i 1980 lykkedes det ham at flytte sine aktiver til Vesttyskland, men i de seneste år boede og arbejdede han i Dublin i Irland. 


A.R. Penck døde i 2017.