søndag den 24. april 2022

Verden er svimlende

 

Vertigo': Udsnit af Jeremy Shaws videoinstallation 'Phase Shifting Index' fra 2020.

»Behovet for fast grund under fødderne er legitimt, men hånden på hjertet - ofte stivner vi og bliver usmidige i fastlåste meninger og forståelser af tingene. Og verden er jo svimlende. Foranderlig, uforudsigelig og uoverskuelig. Sådan er det bare, selv om vi køber nok så mange forsikringspakker og forsøger at holde fast i tingene og regne den ud«


Ole Bak Jakobsen, som er redaktør og anmelder på webportalen kunsten.nu har været på besøg i udstillingen 'Vertigo' på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og det er nok muligt, at Jakobsen er ude i en filosofisk begrebsverden i citatet, som kan læses herover, men han går faktisk i anmeldelsen ganske grundigt til værks i beskrivelsen af fem installationskunstneres værker. 


Udstillingen er, som jeg vistnok tidligere her på siden har givet udtryk for, ret kompleks og rummer stærke antropologiske indslag i en visuel forstand. 


De fem værker har for så vidt kun til fælles, at de alle mere eller mindre bruger videomediet som narrative værktøjer, og udstillingen er fremragende, hvilket anmelderen også bekræfter blandt andet med udsagnet om, at der er tale om »et brag af en udstilling«.