tirsdag den 5. juli 2022

Tre definitioner på samtidskunst

 

Installationsfoto fra udstillingen 'Gogo' på Den Frie i København (pressefoto: Den Frie Udstillings bygning)

»Flydende mexicansk onyx, digitalt manipulerede fotomontager og sætninger, hvor subjekter er erstattet af handlinger sammenfiltres i denne udstilling med tre berømte og internationalt anerkendte kunstnere - Kirsten Ortwed, Rosemarie Trockel og Lawrence Weiner - som på hver sin måde har medvirket til at definere, hvad vi forstår ved samtidskunst«


Udstillingen med titlen 'Gogo' viser på Den Frie Udstillings bygning i København tre ret forskellige kunstnere, og især Weiner var der ganske meget fokus på for ikke så længe siden, da Holstebro Kunstmuseum viste en udstilling med netop hans værker - eller rettere ord. 


Hvad udstillingen på Den Frie dybere drejer sig om, vil jeg vende tilbage med senere, da jeg har planlagt et besøg på udstillingsstedet en af de nærmeste dage. 


Teksten herover er et uddrag fra Den Fries formidling af udstillingen, som kan ses frem til d. 14. august.