tirsdag den 2. maj 2023

Bruun Rasmussen søger konkret-abstrakt kunst til auktion

 

Albert Mertz: Uden titel. Tre kompositioner,  gouache på pap monteret som triptykon (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

»Den konkrete kunst er genstandsløs i den forstand, at værkerne ikke forholder sig til en motivisk gengivelse eller oplevet sansning og virkelighed. Tværtimod undersøges maleriets egne præmisser inden for rammen som et spil mellem farve, form, figur, materiale og rum«


Således definerer auktionshuset Bruun Rasmussen den konkret-abstrakte kunst på firmaets hjemmeside, og årsagen er, at man nu søger værker inden for genren til en auktion, der skal finde sted til sommer. 


Datoen for auktionen er ikke fastlagt, men skulle nogle ligge inde med værker af f.eks. Albert Mertz, Poul Gadegaard, Richard Mortensen, Kai Führer, Poul Gernes eller Søren Georg Jensen, kunne man jo evt. få vurderet sit kunstværk med tanke på salg hos Bruun Rasmussen.