fredag den 19. maj 2023

Hammershøi sprænger alle rammer

 

Vilhelm Hammershøi: 'Interiør. Musikrummet. Strandgade 30', 1907. Olie på lærred (foto: Sotheby's)

Midt i april kunne jeg her på blog'en berette om et forventet salg af et maleri af Vilhelm Hammershøi, som man hos auktionshuset Sotheby's forventede kunne slå rekorden for et hammerslag af et af kunstnerens værker.

Vurderingen svævede mellem 20 og 35 millioner danske kroner; men da auktionen løb af stablen forleden dag stoppede budene først ved 62,8 millioner kroner.

Det er dog en sjat, og hermed placerer Hammershøi sig som den dyreste danske maler, der er solgt på en auktion nogensinde.

Værket gik til et amerikansk museum.