»Udstillingens force er netop, at værkerne hver for sig, men særligt sammen, åbner for blikke og nuancer, vi måske dagligt overser. Derfor er udstillingen for mig (som hvid kvinde i samme aldersgruppe som de udstillende kunstnere) et absolut ”det skal du se” for både at opleve disse værker samlet samt få et nuanceret indspark i debatterne om kroppe og teknologi«
Den hvide kvinde, som der refereres til, er Stine Lundberg Hansen, som i sommeren 2023 anmeldte udstillingen ’Teknokroppen’ da den fandt sted på Fuglsang Kunstmuseum.
Det foregik på kunstportalen kunsten.nu, og i mellemtiden er udstillingen flyttet til HEART i Herning, hvor man kan opleve, hvordan kunstig intelligens har vundet indpas i den måde, hvorpå man kan opleve kroppen og det fysiske rum.
Jeg kunne genkende et enkelt af værkerne, da jeg så udstillingen for nylig i Herning, og jeg mener faktisk, det er lidt slattent, at kunstværker på den måde går ”på omgang” mellem kunstmuseerne, alt imens andre og nok så begavede kunstnere systematisk holdes ude af udstillingsinstitutionerne.
Men OK! Det omtalte værk er naturligvis en del af et projekt, som det var i en helt anden konceptuel sammenhæng i en udstilling på Kunsten i Aalborg for ikke så længe siden.
Til gengæld er det vanskeligt ikke at se fremtidens kropsdyrkelse, trods en aktuel farverig iscenesættelse, i et dystert perspektiv her skildret af et antal kvindelige kunstnere, der med en enkelt udtagelse alle er født i 1980'erne.
’Teknokroppen’ kan ses frem til d. 21. april på HEART.
