torsdag den 27. juni 2024

Marmorhvide studenter på badetur

 


Uden titel. Blyant på papir. 22 x 30 cm

Jeg var ikke lige i nærheden, da tre studenter (eller nærmere studiner) fejrede erhvervelsen af deres studenterhuer med et frisk dyp i Aarhusbugten

Da jeg befandt mig på en vis afstand af scenariet, kunne jeg ikke rigtigt fange de tre glade kvinder på skitseblokken. Derfor er de to tegninger herover udviklet i en fri fabulering efter hukommelsen. 

Efter deres glæde ved at svømme rundt kun iført den klassiske hovedbeklædning, har jeg en klar fornemmelse af, at de alle tre fremadrettet vil svømme rundt uden at belaste havmiljøet med syntetiske fragmenter fra badetøj. 

Jeg tror, der er en vis tradition for, at studenter skal hoppe i vandet kun iført deres marmorhvide hud samt huen, som dog mest er en kasket i udformningen.